Piller fra ben hævelse

Til behandling af puffiness i underekstremiteterne anvendes forskellige urtepræparater og medicin. Sidstnævnte kommer fra to store grupper - diuretika (diuretika) og lægemidler, som øger elasticiteten og styrken af ​​de vaskulære vægge. Det er vigtigt, at tabletterne fra benets ødem er valgt henholdsvis årsagen til problemet og sygdommen, der fremkalder symptomet.

Navne på vanddrivende tabletter med ødem af fødderne

Puffiness refererer som regel til stillestående fænomener, som er gode for diuretika eller saluretika. En af de mest berømte, sikre og effektive diuretika er furosemid. Dens særegenhed er muligheden for at anvende selv med nyresvigt kombineret med meget hurtig virkning.

Det skal bemærkes, at furosemid ikke alene producerer et diuretikum, men også en antihypertensiv virkning på grund af udvidelsen af ​​perifere fartøjer og følgelig et fald i intensiteten af ​​blodgennemstrømningen. Derfor bør det ikke tages med udtalt hypotension.

Her, hvad andre tabletter kan være fuld af ben eller føtter?

• hydrochlorthiazid;
• Torcida;
• Uregei;
• Triompour Compositum;
• Veroshpiron ;
• Torazo;
• Trigrim;
• indapamid;
• Toriksal;
• Arifon;
• torasemid;
• Veroshpilakton;
• Indap;
• Akripamid;
• Toradiv;
• diakarb;
• Ionic;
• Trifas;
• Lasix;
• Sutro Neo;
• Diuver;
• Trisemid.

Behandling af bionedbrydede tabletter bør kun udføres efter samråd med behandlingsspecialisten, en række laboratorieundersøgelser og vurderer risikoen for at udvikle allergiske reaktioner på de aktive stoffer i lægemidlet.

Faktum er, at diuretika kan forårsage mange negative bivirkninger, herunder ganske farlige forhold:

• takykardi;
• kollapse;
• arytmi;
• trombose;
• et fald i mængden af ​​cirkulerende blod;
• anoreksi;
• hepatisk encefalopati;
• tromboemboli;
• anafylaktisk shock;
• interstitial nefritis;
• akut urinretention
• toksisk epidermal nekrolyse og andre.

Hvilke slags piller hjælper med hævelse af benene med åreknuder og diabetes?

Årsagen til puffiness i de beskrevne sygdomme er en høj permeabilitet af vaskulærvæggen og et fald i dets elasticitet. I dette tilfælde producerer diuretika kun en midlertidig virkning og kan gøre mere skade end hjælp. Derfor er specielle medicin ordineret, der normaliserer venøs cirkulation og styrker skibene. Disse omfatter:

• detraleks;
• Venarus;
• Dioflan;
• Venorin;
• Normoven;
• Dzhuantal;
• Venosmin;
• Nostaleks;
• Antistax;
• Vazoket;
• venoruton;
• askorutin;
• Venolan;
• Anavenol;
• ginkor;
• Diosven;
• Venosmil;
• Gidrosven;
• troksevazin;
• indovazin;
• Pantevenol;
• Immunovit-C;
• flebodia;
• Troxerutin ;
• Indovenol.

De præsenterede lægemidler er tilhørende gruppen af ​​angioprotektorer og venotonikker. På grund af deres regelmæssige brug, tonen i blodkar og blodårer, deres vægge bliver mindre træk og mere modstandsdygtig. Desuden reduceres statiske, stagnerende fænomener, hæmodynamikken forbedres betydeligt. Sådanne virkninger opnås ved at eliminere adhæsionen af ​​leukocytter til endotelet på henholdsvis væggene af beholderne og eliminere deres tilstopning og ophobning af overskydende væske i omgivende bløde væv.

Samtidig er der praktisk taget ingen bivirkninger hos venotonikere. Kun i nogle patienter forekommer der sjældne tilfælde (mindre end 1%) neurovegetative lidelser såvel som dyspeptiske lidelser. Som regel passerer de uafhængigt uden behov for særlig symptomatisk behandling.