Allerede længe før barnets fødsel tænker nogle forældre om barnets navn og vælger et navn efter de hellige - de dage, der er dedikeret til de hellige. Og kaldte ofte barnet ved navn på helgen, på hvis dag han blev født. De spurgte endda før "ikke hvordan man navngive barnet", men "hvordan du vil kalde det." Det var under drabens nadver, at en person fik sit navn. Og i dag spørger vi os selv om det er nødvendigt at døbe et barn overhovedet.
Hvorfor døbe børn?
Så hvorfor døbe et barn og hvorfor døber de børn generelt? Mange forældre forestiller sig ikke engang noget andet, selvom de ikke regelmæssigt går i kirken selv, ved de ikke rigtig en enkelt bøn. Betydningen af barnets dåb er, at han støder op til Guds folk ved dette mysterium, bliver tættere på Gud selv. Alle synder fjernes fra ham. Det ser ud til, hvilke slags synder kan en nyfødt mand have, og hvorfor er det nødvendigt at døbe et urimeligt barn? Måske vil han vokse op og gøre sit eget valg? Her er det ikke et spørgsmål om perfekt synd. Det skal fortolkes som følger: En mand døde i synd og steg igen i Kristus. Han modtager Herrens legeme under nadverden, smøres af fred, en kirkesamling finder sted. Alt dette oversætter barnets åndelige status til et andet niveau. Dette er hvad der giver barnet dåb.
Før dåbens rituet vælges barnet af fadderne. Det er nødvendigt at alvorligt henvende sig til valg af kandidater, for nu vil hele sit liv være åndelige mentorer for den nyligt døbte. På ethvert øjeblik af deres liv bør de være rede til at støtte, instruere og opmuntre i en vanskelig situation og ikke slippe af livets rigtige vej.
Kan jeg nægte at døbe et barn, nogle spørger. Hvis den valgte modtager ikke føler styrken og ikke er klar til at bære ansvaret for barnets åndelige opdragelse, er det endnu bedre at afvise. Efter alt i resten af dit liv vil du være bundet af åndelige bånd. Du kan ikke annullere dette forhold eller ændre dit sind efter rite. De kanoniske regler giver ikke dette til. Efter alt, ser du, vores forældre er alene, vi kan ikke blive født igen i det fysiske
Måske kan præsten nægte at foretage en dåbsceremoni, hvis de lovlige forældre er fadderne. Eller den valgte receptor vil være af en anden religion. Ifølge ortodoksiens kanoner må folk nødvendigvis opfattes som konvertitter til den ortodokse tro. Ellers, hvordan han vil lære ham den åndelige love i denne særlige religion.
Alle selv gør sin egen skæbne og sit barn. Men det er stadig bedre at bringe din baby til kirke. Det er jo ikke for ingenting, at vi ortodokse kristne overholder disse traditioner i mere end et dusin århundreder.