Holdningen i socialpsykologi og samfundets ideologi er meget kompleks, endog forvirrende. Det synes trods alt, at man følger fra den anden, men på den anden side udelukker man delvist den anden. Hvis vi deler disse to begreber så enkelt som muligt, viser det sig, at socialpsykologi er verdens følelsesmæssige opfattelse, og ideologi er rationalismens frugt. Det vil sige, begreberne er yderst modstridende.
Hvad er socialpsykologi?
Offentlig psykologi og social bevidsthed er i hver epoke, folket og endog klassen. Det er en samling af traditioner, told, historiske begivenheder, skikke, motiver, følelser mv. Hver nation har sin egen sociale psykologi, som det fremgår af udtryk som "tysk præcision", "schweizisk punktlighed", "italiensk talkativitet".
Men i de mennesker, der lever i en epoke, kan en anden psykologi af sociale relationer regere. Dette er en klassedeling, når folk har fælles karakteristika i forbindelse med at tilhøre et folk og en æra, men opfører sig på en anden måde.
Hvad er ideologi?
Så vi kom til kontakt med socialpsykologi og ideologi. Ideologi er også en afspejling af verden, men denne proces foregår på et højere niveau - ikke på det følelsesmæssige, men på det teoretiske.
Typisk er ideologi dannet som frugt af rationel tænkning af specielt "begavede" repræsentanter for klassen (og grundlæggeren af en ideologisk retning behøver ikke nødvendigvis at tilhøre denne klasse). For eksempel kan den ideologi, hvormed borgerskabets slaveri og underordnelse er dårligt, let forkyndes af en person, der tilhører bourgeoisiet.
Ifølge den berømte "ideolog" - Karl Marx, kommer ideologer (teoretikere, tænkere) i princippet til samme konklusioner som folket. Bare ideologens konklusioner er teoretiske, men folkene når i praksis i praksis.